HMS Dreadnought (1906)

Dreadnought
Dreadnought repræsenterede et banebrydende nyt design i slagskibe.
Klasse
Type	Slagskib
Historie
Værft	Royal Navy Dockyard, Portsmouth
Påbegyndt	2. oktober 1905
Søsat	10. februar 1906
Taget i brug	2. december 1906
Udgået	Solgt 1921
Skæbne	Ophugget 1923
Tekniske data
Deplacement	18.420 t.
Længde	161 m
Bredde	25 m
Dybgang	7,9 m
Fremdrift	Maskineri: Dampturbiner, 22.500 HK.
Fart	21,0 knob
Rækkevidde	6.620 sømil ved 10 knob
Panser	280 mm sidepanser og tårnpanser 76 mm dækpanser (Krupps system)
Besætning	695 - 773
Artilleri	10 styk 30,5 cm (Mk. X) 27 styk 76 mm L/50 hurtigtskydende
Torpedoer	5 styk 45,7 cm (placeret under vandlinjen)

Den sjette HMS Dreadnought i Royal Navy var et slagskib, der revolutionerede det sømilitære styrkeforhold, da den kom i tjeneste i 1906. Dreadnought stod for et så markant fremskridt i sømilitær teknologi, at dens navn blev synonymt med en hel generation af slagskibe, "dreadnoughts", samtidig med, at de skibe, den gjorde forældede, blev betegnet som før-dreadnoughts (engelsk: pre-dreadnoughts). Det engelske ord "Dreadnought" kan oversættes til "Frygt intet".

Dreadnought var det første slagskib i sin tidsalder med store kanoner, der alle havde samme kaliber, frem for den hidtidige praksis med nogle få svære kanoner og et antal mindre kraftige. Den var også det første større krigsskib med dampturbiner, og var det hurtigste slagskib i verden, da den indgik i Royal Navy.

Bygningen af den satte gang i et omfattende flådekapløb, idet alle de store flådemagter, især Det Tyske Kejserrige, kastede sig ud i byggeprojekter for tilsvarende skibe. Våbenkapløbet fortsatte helt frem til 1. verdenskrig.^[1]

1. ^ Hacker (2005) p. 256–257